Webudvikling · april 10, 2019 0

Website: Fjordscene

Mål: skab en online platform til selvudgivelser af digte og oversættelser.

Der er efterhånden en lang historie bag Fjordscene – jeg startede siden som en lille blog i 2010, uden nogen særlig plan, andet end at jeg ønskede at dele mine digte med resten af verden. Dengang var jeg ikke helt sikker på mine evner som webudvikler, og siden blev en hosted blog, som jeg ikke havde nogen teknisk kontrol over.

Det giver sig selv at jeg, da jeg for alvor lærte at programmere, blev godt og grundigt træt af de begrænsninger – og i marts 2018 lå jeg i lange, besværlige forhandlinger med det (amerikanske) firma, der stod bag den hostede løsning, og ikke var meget for at give domænenavnet fra sig. Det tog mig en måned at sikre mig rettigheden til min egen side – hvor bizart, det end forekommer.

Da jeg først fik flyttet domænenavnet over, kunne jeg dog bygge siden op fra bunden, og strukturere indholdet ordentligt – det var for længst vokset ud over de tekniske begrænsninger den gamle version af siden havde sat. Nu vidste jeg også, hvor meget og hvilket indhold jeg havde at arbejde med. Og det gjorde det lettere at organisere det under kategorier og tags.

Forsiden på bloggen i april 2021

Da den nye side først var blevet sat op blev det også meget lettere at tilføje nye indholdstyper såsom blogindlæg, hvor det før bare ville have virket rodet.

Planen med siden er nu, dels at skrive blogindlæg om at skrive, dels at fortsætte med at lægge mine egne digte op, og dels at skrive nogle guides der måske / måske ikke kan hjælpe andre i gang med selv at skrive. Det sidste er stadig work in progress.

Besøg siden her.